Idegrundlaget med en studietur til Litauen er ved selvsyn at få lov at se nogle af de steder, der er kørt nødhjælp til gennem flere år og steder, som stadig kan have brug for hjælp. Stort set alle deltagerne på turen er involveret i frivilligt arbejde i forbindelse med Dienesmindes Venner på en eller anden måde. Her kommer så ind i billedet, at det kan være givende netop at se, hvad der sker med de ting, man har haft med at gøre her i Danmark. Fra at blive samlet på forskellige destinationer, pakket i kasser og læsset på lastbiler for til sidst at blive kørt væk. Saulius Andrasiunas har modtaget meget nødhjælp og via sin organisation Vilties Sala i Kaunas efterfølgende fordelt tingene ud til mennesker i alle aldre alt efter hvilket behov de måtte have for hjælp. Turen til Litauen, der jo nu er medlem af EU, bliver ikke besværliggjort af søgning for visa og mange timer i tolden for at komme ind i landet. Med undtagelse af de, der købte drikkelse på dåser ved den dansk-tyske grænse, viste vi ikke vores pas overhovedet. Det kan jo så diskuteres, hvor godt det er…… Man kan roligt sige, at det var en meget blandet flok, som havde valgt at tage af sted på tur d. 13.4.2013. Deltagerne er næsten alle kommet i alderen med de grå parykker og ude af arbejdsmarkedet. Under præsentationen, som forgik mens vi kørte på autostradaen ned gennem Tyskland, blev vi bekendt med arbejdsmæssige profiler lige fra kirkesanger, guld og cykelsmed, ejendomsmægler over hjemmehjælpere, sygeplejersker, pædagoger til forskellige håndværkere, ko- opdrætter og ikke at forglemme alle direktørerne! Turen foregik i Brøchners busser med Jens Chr. Noes ved rattet og Leif Andersen som medchauffør. Netop køreturen til Litauen er noget helt specielt. Der skal ”ædes” en masse kilometer asfalt og når en flok på 30 glade og forventningsfulde mennesker drager på en tur østpå kan det forekomme, at planen, der på forhånd er lagt for turen, kan ændre sig en smule. I forbindelse med en ryge/strække ben/toilet pause på en rasteplads netop som vi var kommet ind i Polen, fik vi brug én med lidt mekanikersnilde. Et lille plastikrør var gået i stykker og vi måtte gøre noget for at udbedre skaden. Det fiksede den gode Ejner fra Fyn uden problemer. Hans skjorte måtte dog lade livet på grund af oliepletter. Det var nok billigt sluppet – tænk om vi var strandet med 30 personer på den rasteplads uden at kunne komme videre! Resten af turen foregik uden yderligere protester, hvad bussen angår. En af de solstrålehistorier jeg har stor lyst til at fortælle om er fra byen Slaperberze, hvor vi besøgte en institution for hjerneskadede. Inden vi kørte derfra afleverede vi et par charity kasser, som er sponsoreret fra LEGO. Det var fantastisk at se den spontane glæde og jo – her var noget de øjensynligt kendte i forvejen. Vi besøgte mange institutioner, hvor det var tydeligt, at beboerne ikke bare skulle gemmes væk eller opbevares, men blev aktiveret på forskellige måder. Steder, hvor ombygning eller renovering havde fundet sted inden for ganske få år og hvor tingene fungerede godt. En tur til byen Kedainiai, hvor vi var på besøg hos familier, som boede i en boligblok, gav nok de fleste af turens deltagere stof til eftertanke. Hele blokken var i dårlig stand og uden indlagt vand. De steder, hvor der ikke var glas i vinduerne, var rammerne fyldt med forskellige former for plastik, stof eller træplader. For enden af en mørklagt gang var et rum med to toiletter og håndvaske til at dække behovet på hver etage – diplomatisk sagt - hverken rent at se på eller for den sag skyld behageligt at skulle benytte. El pærerne i gangene på de 5 etager var skruet af og solgt til højest bydende. De fleste af familierne gav udtryk for, at de var glade for at have tag over hovedet, da de tidligere boede på gaden. På turen havde vi en meget gavmild engel i blandt os og det nød en enlig mor gavn af, da hendes yderdør var i en sølle forfatning og ikke kunne låses. Jonna Pedersen fra Oslo gav et beløb på 5000,00 kroner og straks blev en ny dør sat i. Jens Chr. Noes gav os mange historielektioner fra de mange forskellige områder vi kørte igennem. Danmark, Tyskland, Polen og ikke mindst Litauens historie er jo meget variabel. Selv om landene stort set er naboer, så er historie og kultur dog ikke ens. Specielt har Litauen været besat og klemt mellem de omkringliggende lande og derfor har de en ret omtumlet historie og kultur op gennem tiderne. Aase Sevelsted og Karsten Krog

Bustur til Litauen april 2013

Dienesmindes Venner